fbpx
Åbningen af Højer Mølles nye udstillinger
Kom med når Højer Mølles nye udstillinger åbnes den 16. august 2019.

På åbningsdagen kan du se de helt nye udstillinger ved Højer Mølle, og du får muligheden for at vandre på to helt nye stisløjfer i forbindelse med Marskstien
– Så husk praktisk fodtøj.

Udstillingerne giver dig et indblik i, hvordan Tøndermarsken er blevet til, og hvad vand har betydet for livet i marsken for både mennesker og fugle. I det nye KlimaLab kan du prøve at håndtere klimaforandringer i din egen ’Tøndermarsk’.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Tøndermarsk Initiativet og danner rammen for Tøndermarskens største informationscenter.

På åbningsdagen kan du også komme med på to forskellige guidede vandreture, som hver især viser Tøndermarsken med de menneskeskabte anlæg, der har formet landskabet.

Grøn stisløjfe på 4 km. Varighed: ca. 1,5 time.
Rød stisløjfe på 9,5 km. Varighed: ca. 2,5 time.

 

Program

Kl. 13.00: Åbningsarrangement med taler

Henrik Frandsen, Borgmester, Tønder Kommune
Henrik Lehmann Andersen, Direktør, Nordea-Fonden
Nina Kovsted Helk, Filantropidirektør, Realdania
Henrik Tvarnø, Direktør, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Henrik Harnow, Direktør, Museum Sønderjylland
Janne Liburd, Formand for Nationalpark Vadehavet

Kl. 14.00: Lokale fristelser

Vibegaard: Saft og mousserende frugtvin fra lokal producent
Restaurant Ros: Canapéer med Tøndermarskens vilde fødevarer
Fylla Chocolate: Håndlavede fyldte chokolader med lokale urter

Kl. 14.00: Udstillingerne åbner

Kl. 15.00: Vandreture på stisløjfer

 

Tilmelding til arrangementet og de guidede vandreture er ikke nødvendig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Højer Mølle!

 

 

 

Åbningen af Højer Mølles nye udstillinger

Højer Mølle