fbpx
Historie og Vin

Deltag i foredragsrækken i 2020 om udstillingen 100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen. Det tredje foredrag fokuserer vi på rum 4 i den nye udstilling.

Rummet har fokus på ”det særligt sønderjyske”. Efterhånden som det nationale drama er taget af, er der blevet mere plads og lyst til at dyrke noget særligt sønderjysk. Her fokuserer udstillingen på bestemte kulturfænomener, som efterhånden omfattes som stærke symboler på sønderjyskhed: dialekten, ordet mojn, ordene Sønderjylland/sønderjysk, ringridning, kager og pølser. De fylder måske ikke alle sammen det helt store i hverdagen, men de har betydning for identiteten og markedsføringen. Samtidig er det påfaldende, at de i dag opfattes som fælles sønderjyske, skønt nogle en gang blev opfattet som ”tyske”, andre som ”danske”.

Foredragsholder er historiker Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland.

OBS OBS OSB!!! Ændringer grundet Covid-19:

Der kan max. være 75 personer i Riddersalen, hvorfor vi beder om forhåndstilmelding pr. telefon: 65 37 08 07 eller mail: sonderborg@msj.dk – oplys navn og antal

Museum Sønderjylland bakker op om sundhedsmyndighedernes smitteopsporingstiltag. Derfor kan du ved tilmelding til arrangementet give os dit telefonnummer og gøre os opmærksom på, at du ønsker, at vi gemmer dine oplysninger i 4 uger, kun til brug ved smitteopsporing – læs mere om Museum Sønderjyllands håndtering af retningslinjerne her: https://msj.dk/corona/

Billetpris: 75 kr. inkl. 1 drikkevarer

Medlemmer af Museumsklubben 20% (60 kr.)

Medlemmer af den lokale venneforening 20% (60 kr.)

Historie og Vin

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg