Foredragsrække om Hertug Hans den Ældre
Hertuger i Slesvig gennem tiderne
v/ Ph.d. og museumsinspektør, Carsten Porskrog Rasmussen
Fra omkring 1200 udviklede det sønderjyske område sig til et hertugdømme, der principielt bestod, til området i 1867 blev en del af Preussen.
Forskellige hertugslægter har haft magt i området – Abelslægten, Schauenburgerne og Oldenburgerne.
Fra 1460 tilhørte alle hertuger den oldenburgske slægt og var forgreninger på kongeslægten.
Imidlertid kom der forskellige slags hertuger – så at sige hertuger af første, anden og tredje division med vidt forskellig magt og status.
Foredraget kommer ind på de forskellige hertughuse og deres roller og beføjelser. På den måde sættes Hans den Ældre ind på rette plads i den lange række af hertuger.
Foredragsrække
Foredraget er en del af en række foredrag om Hertug Hans den Ældre.
Alle fire foredrag bliver afholdt på Månen, Bispebroen 3 i Haderslev.
Program
Onsdag den 13. oktober kl. 19.30: Hertuger i Slesvig gennem tiderne
v/ Ph.d. og museumsinspektør, Carsten Porskrog Rasmussen
Tirsdag den 2. november kl. 19.30: Hertug Hans den Ældre og fyrsteværdighed i 1500-tallets Slesvig-Holsten
v/ Ph.d. og museumsinspektør, Mikkel Leth Jespersen
Torsdag den 11. november kl. 19.30: Hertug Hans den Ældre og Haderslev
v/ Museumsinspektør, Lennart S. Madsen
Torsdag den 25. november kl. 19.30: Hertugens skole
v/ Gymnasielærer og bibliotekar, Helge Wiingaard
Tilmelding
På grund af Covid-19 er der begrænsede pladser, og du skal derfor forhåndstilmelde dig til arrangementerne.
Tilmeld dig på tlf.: 65 37 08 01 eller mail: haderslev@msj.dk
Husk at oplyse navn og antal personer.
Deltag i smitteopsporing
Ved tilmelding til arrangementet kan du give os dit telefonnummer og gøre os opmærksom på, at du ønsker, at vi gemmer dine oplysninger i 4 uger, kun til brug ved smitteopsporing.
Læs om vores Covid-19 tiltag her
Entré
75 kr. betales på dagen.
20% rabat for medlemmer af Museumsklubben