fbpx
Fossil hunter guides står klar – Gram Lergrav

Børn leder efter fossiler i Gram LergravI skolernes sommerferie er vores “Fossil Hunter Guides” klar til at hjælpe publikum i lergraven hver dag fra klokken 11 til 16 fra 30. juni frem til den 12. august. Guiderne vil hjælpe publikum med at vise, hvordan man bedst graver efter fossiler i leret og i fællesskab finder vi ud af, hvad det er, der dukker op af den gamle havbund.

De fleste fossiler, som museets gæster finder i Gram Lergrav, er ret almindelige ting som for eksempel snegle- og muslingeskaller eller søpindsvin og hajtænder. Disse fund må man gerne tage med hjem som et varigt minde om turen ti millioner år tilbage i tiden.

Søg efter fossiler i GramMen mere sjældne fund som knoglemateriale skal altid afleveres til museet, det er en betingelse for deltagelse i fossiljagt. Ved at indlevere sådanne fund bidrager man til vores fælles viden om livet for længe siden, som er af stor værdi for museet. Samtidig kan man være heldig at indkassere en findeløn, hvis fundet er så værdifuldt, at det bliver erklæret for danekræ.

Tilbuddet med faste guider udstationeret i lergraven i hele sommerferien blev indført i 2015 og var med det samme en stor succes. Derfor gentages publikumstilbuddet også i år, hvor sommergæsterne altså har mulighed for at blive palæontolog for en dag under kyndig vejledning.

Fossil hunter guides står klar – Gram Lergrav

Ugedage: Alle

Pris pr. barn (0-6 år): Gratis
Pris pr. deltager: DKK: 50,-



Gram Lergrav
Lergravsvej 10
6510 Gram