fbpx
FOREDRAG: Borgerkonge eller tyran? Christian 2.

Borgerkonge eller tyran? Christian 2. v/Carsten Porskrog Rasmussen

Vær med når Carsten Porskrog fortæller om Sønderborg Slots mest berømte, men højst ufrivillige beboer: Christian 2., som sad fængslet på slottet i 17 år.

Hans liv var fuldt af dramaer. Han nåede magtens højeste tinder og faldt dybt.

Også kvinderne omkring ham er spændende. Han oplevede stormende forelskelse, men mistede sin elskede.

Hans ægteskab var politisk bestemt, men endte med at blive lykkeligt om end kort. Og han gjorde en borgerlig kvinde til én af landets mægtigste personer.

Foredraget fortæller om kongens dramatiske liv og drøfter nogle af de spørgsmål, kongens liv rejser.

Var han moderne konge eller tyran? Var han udygtig eller uheldig?

 

Foredragsrække om renæssancefyrster

1500-tallet var en tid fuld af forandring, og midt i denne tid står en række markante fyrster, som på hver sin måde har tilknytning til Sønderjylland.

De var alle magtfulde personer, som på forskellig vis satte deres aftryk på tiden og fik hver sin meget forskellige skæbne.

Det første foredrag knytter sig til årets særudstilling om Christian 2. på Sønderborg Slot, mens det andet knytter an til udstillingen i Haderslev om Hertug Hans den Ældre.

 

Program

28. september kl. 19.30: Borgerkonge eller tyran? Christian 2.
v/ Carsten Porskrog Rasmussen

26. oktober kl. 19.30: Den gode landsfader. Hans den Ældre
v/ Mikkel Leth Jespersen

2. november kl. 19.30: Forsmået og energisk hertug med 23 børn. Hans den Yngre
v/ Carsten Porskrog Rasmussen

 

Entré

75 kr. betales på dagen

20% rabat for medlemmer af Museumsklubben og lokal venneforening

FOREDRAG: Borgerkonge eller tyran? Christian 2.

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg