fbpx
DR inviterer alle til åben snak om nyheder, kultur og ’Grænseland’

 

Genforeningsåret 2020 er i fokus, når DR inviterer alle interesserede til dialog om DR’s indhold og prioriteringer samt den kommende historieserie ’Grænseland’ i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Publikums spørgsmål og kommentarer er med til at sætte dagsordenen, og det er muligt at spørge om alt – lige fra DR’s kulturindhold til den lokale nyhedsdækning. Det er også muligt bare at læne sig tilbage og lytte.

TV-Avisens Kåre Quist er vært, mens Catia Schmidt fra DR P4 Syd & Esbjerg er reporteren, der sørger for, at de spørgsmål og kommentarer, der må være, når frem til scenen. Samtidig vil producent på ’Grænseland’, Ane Saalbach, og fotograf Morten Krüger ligeledes være med, hvor de vil fortælle om arbejdet med serien, der er optaget i Sønderjylland.

Kulturdirektør Henrik Bo Nielsen og nyhedsdirektør Sandy French vil ligeledes stå klar til dialog om DR’s indhold og prioriteringer med de fremmødte.

Arrangementet er åbent og gratis for alle og foregår torsdag den 10. oktober klokken 16.30 til 18.30 på Sønderborg Slot.

Tilmelding sker gennem dr.dk/direkte.

 

DR inviterer alle til åben snak om nyheder, kultur og ’Grænseland’

Sønderborg Slot